STU med fokus på dig og dine muligheder
Lykkegardskolen tilbyder Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Det er et treårigt forløb for unge i alderen 16 – 25 år med særlige behov. Uddannelsens mål er at styrke den unge i at mestre sit eget liv ved at opnå sociale, personlige og faglige kompetencer.
Uddannelsen indledes med et 12 ugers afklaringsforløb, hvor vi i samarbejde med den unge udarbejder en uddannelsesplan med udgangspunkt i interesser, kompetencer og ønsker for fremtiden.
Uddannelsen indeholder tre elementer:
- ADL-træning.
- En indholdsrettet undervisningsdel, der tager udgangspunkt i interesser, evner og mål.
- Praktikophold i virksomheder og/eller på uddannelsesinstitutioner.
Alle forløb tilrettelægges individuelt og uddannelsen afsluttes med et kompetencebevis.
ADL-træning
Træning i “Almindelig Daglig Livsførelse” er en grundlæggende del af vores STU. Den unge lærer at tage ansvar for sin egen hverdag. Vi træner almene færdigheder, herunder økonomi, indkøb, madlavning, tøjvask og hygiejne.
Som en del af ADL-træningen har vi også fokus på seksualitet og følelsesliv. Vi taler åbent og i øjenhøjde om seksualitet, ligeværd og mangfoldighed. Vi støtter og guider, så den unge opnår en dybere indsigt i følelser og handlinger og lærer at opbygge sunde grænser.
Relationer og samarbejde
Den unge bliver mødt af voksne med en forståelse for, at udvikling sker gennem relationer og samarbejde. Som lærere og pædagoger vil vi pege på oplagte muligheder, inspirere og vejlede og være med til at skabe en realistisk fremtid for den unge efter en STU. En fremtid med et arbejdsliv, hvad enten det er via uddannelse, et beskæftigelsesfremmende tilbud eller direkte på arbejdsmarkedet.
Vores fokus er ansvar, samarbejde og fællesskab, der alle er vigtige parametre for den unges videre udvikling og uddannelse.
Natur, udeliv, bevægelse, håndværk og kreativitet
• Natur og udeliv
• Grøn linje
• Sport og bevægelse
• Håndværk og kreativt værksted
• Cykelværksted
Natur og udeliv
Den unge lærer om plante- og dyreliv og at færdes i naturen på en god og hensynsfuld måde. Vi er på længere vandreture i skoven og ved vandet, hvor vi løser opgaver, laver mad over bål, snitter og flækker brænde.
Grøn linje
Den unge lærer om vedligehold af have og grønne arealer herunder dyrkning og pasning af grøntsager og planter, beskæring og græsslåning.
Den unge får viden om dyreliv og om, hvordan man fx skabe gode forhold for havens fugle. Der knytter sig en del redskaber til arbejdet i haven og dem lærer den unge naturligvis også at håndtere.
Sport og bevægelse
Vi introducerer den unge til forskellige sportsgrene, hvor vi har fokus på forståelse af spilleregler, teknik, præcision og samspil. Træningen foregår indenfor i hal og på udendørsbaner.
Med sport og bevægelse ønsker vi at vedligeholde og udvikle den motoriske træning og bidrage til den daglige motion. Vi træner også at færdes sikkert i trafikken.
Håndværk og kreativt værksted
Vi laver mindre håndværksmæssige opgaver fx rede- og plantekasser, som bruges i STU-huset.
Vi arbejder med forskellige kreative opgaver, hvor vi blandt andet bruger årstiderne og omgivelserne som inspiration.
Cykelværksted
Vi istandsætter og vedligeholder cykler. I øjeblikket arbejder vi på cykler som bruges til udflugter i STU-regi. På sigt er planen at istandsættelse cykler til videresalg.
Tilbud om bolig under STU
Hvis den unge har brug for et sted at bo under sin STU, er der også mulighed for det.
Kontakt os og hør mere om de forskellige muligheder.
Lykkegardskolen
Hovedgaden 2
4420 Regstrup
Skoleleder, visitation skole- og dagbehandling
Rikke Klindt
rik@lykkegardskolen.dk
tlf. 92 90 05 00
Visitation STU
Charlotte Bruno-Johansen
charlotte@schouholm.dk
tlf. 40 30 05 50
Maritim STU på Skoleskibet Hjalm
Ud over den ordinære STU-uddannelse er der også mulighed for at vælge en Maritim STU.
Maritim STU er målrettet unge, som har interesse for eller ønsker at blive en del af et maritimt miljø. Målet kan være en håndværksmæssig eller maritim uddannelse.