Maritim STU på skoleskibet Hjalm

Maritim STU er ideel for unge, som har interesse for eller ønsker at blive en del af et maritimt miljø. Målet kan være en håndværksmæssig eller maritim uddannelse. Undervejs i forløbet lærer eleven om ansvar, samarbejde og fællesskab, der alle er vigtige parametre for elevens videre udvikling og uddannelse.

På Maritim STU vil meget af undervisningen foregå ombord på skoleskibet Hjalm og i det maritime miljø på havnen.

Den unge får grundlæggende viden om praktisk sømandsskab, herunder klargøring og vedligehold samt introduktion til navigation og færdsel på havet. Den unge bliver en del af skibets besætning og lærer at tage ansvar i samarbejde med andre.

Forløbet på Hjalm kan blandt andet indeholde:

  • Navigationslære
  • Søfartsregler
  • Praktisk arbejde og vedligeholdelse af Hjalm
  • Speedbådskørekort
  • Muligt duelighedsbevis
  • Togter rundt omkring i Danmark
  • Undervisning i dansk og matematik

Vi samarbejder med forskellige aktører i forhold til vidensdeling og praktikforløb, herunder Svendborg Søfartsskole og Fulton.

Om Hjalm

Hjalm er et solidt tomastet træskib, der har sejlet på verdenshavene siden det blev bygget på skibsværft i Assens i 1901. Med en længde på 28 meter er det et af de største sødygtige danske træskibe. Det betragtes som et af de mest bevaringsværdige træskibe i Danmark, så de unge i maritimt STU-forløb bliver en aktiv del af Danmarks søfartshistorie.

Til Hjalm er der tilknyttet både maritimt og pædagogisk personale. Personalet er med til at sikre udvikling, læring, tryghed og trivsel hos vores elever og at der tages hensyn til elevernes individuelle behov.

Hjalm sejler i perioden fra marts til og med oktober måned. Når Hjalm ikke sejler, har skibet fast base i Holbæk Havn og er her en del af det kulturelle liv, blandt andet i forbindelse med den årlige Skvulp-Festival og Klimasejllads. I vinterhalvåret arbejder eleverne med at sikre, at Hjalm kan sejle igen til foråret, hvilket indebærer både praktisk arbejde og undervisning.

Lykkegardskolen
Hovedgaden 2
4420 Regstrup

Skoleleder og visitation skole- og dagbehandling
Astrid Barslund
ab@lykkegardskolen.dk
tlf. 92 90 05 00

Visitation STU
Charlotte Bruno-Johansen
charlotte@schouholm.dk
tlf. 40 30 05 50